Beskrivelse
REFLECT-serien er designet af den danske arkitekt Thomas Pedersen.
REFLECT stolen udstråler personlighed med sit organiske formsprog. Stolen er ideel til kantiner, konference- og mødelokaler. Skallen fås i forskellige farver. Stellet fås i eg. REFLECT stolen er produceret med særlig omtanke for miljøet. Sorte og grå skaller er lavet af recirkuleret polypropylengranuat. Alle plastdele er fremstillet af recirkulerbare materialer.
Skalfarver, standard
Skalfarver, tilvalg
Tilvalg
- Gribehul på sorte skaller – andre farver på forespørgsel (kun tilgængelig på stole uden polstring eller med sædepolstring)
- Stoleophæng 40 mm
- Vertikale kanalsyninger
Mål, REFLECT 5040
- Højde: 84 cm
- Bredde: 46,5 cm
- Sædehøjde: 46 cm
- Sædedybde: 42 cm
- Sædebredde: 46 cm
ARKITEKTENS TANKER
”REFLECT er en stoleserie skabt med alsidighed og komfort i højsædet. Linjeføringen i stolens næsten papirstynde profil er dikteret af kroppens naturligt organiske form.
REFLECT er designet med et minimum af materiale for at opnå en, på alle måder, let stol med optimal støtte. Stolens ryg er forstærket med en kerne af genbrugsplast, som giver REFLECT sin ergonomisk korrekte fasthed og sin karakteristiske, men enklesignatur på bagsiden.
På samme måde som skallen, er serien af armlæn designet ud fra komfort og med plastens formfrihed som medie. De afbalancerede former fuldender skallen og lader REFLECT indbyde til ophold med åbne arme.
Farvekollektionen tilfører REFLECT en ekstra dimension og tager med sine ti farver udgangspunkt i et nutidigt spektrum, der rummer farver som både kan være med til at skabe og imødekomme en eksisterende indretning.
Skallens ydmyge formsprog og silkebløde overflade skaber derfor rammerne for en stol, som passer ind i alle situationer og med ét kan ændre karakter fra beskeden til eksklusiv afhængig af farve-, stel- og polstervalg. Men vigtigst af alt er Reflect en stol, som indbyder til hvil såvel som fordybelse og refleksion med sin sublime komfort.
REFLECT er vores bud på en perfekt multifunktionel stol hvor enkelthed, komfort, udseende og pris går op i en højere enhed.”
Thomas Pedersen
Arkitekt, SPARK Design Studio