Savir Design

+45 21 43 89 96

MANDAG – TORSDAG: 8.00 – 16.00, FREDAG: 8.00 – 15.00

DA | EN

MØD OS PÅ

Gate Reflect 5200 | 5270 | 5280

Beskrivelse

Gate Reflect-serien er designet af den danske arkitekt Thomas Pedersen.

Gate Reflect-stolen udstråler personlighed med sit organiske formsprog. Stolen er ideel til kantiner, salopstillinger, fællesområder og mødelokaler. Gate Reflect 5200 kan stables (25 stole på transportvogn, 10 stole uden polstring på gulv og 7 stole med polstring på gulv) og fås i forskellige farver. Gate Reflect 5270 og 5280 kan også stables (10 stole uden polstring på gulv og 7 stole med polstring på gulv). Stellet fås i krom eller pulverlakeret i matchende farver. Gate Reflect-stolen er produceret med særlig omtanke for miljøet. Sorte og grå skaller er lavet af recirkuleret polypropylengranulat. Stellet består af 95% genbrugt stål. Alle plast- og steldele er fremstillet af recirkulerbare materialer.

Gate Reflect 5270 og 5280 er hhv. counter- og barmodel.

 

Skalfarver, standard

Skalfarver, tilvalg

      

Stelfarver, standard

Stelfarver, tilvalg

      

 

Tilvalg
  • Gribehul på sorte skaller – andre farver på forespørgsel (kun tilgængelig på stole uden polstring eller med sædepolstring)
  • Drejbar skriveplade i antracit plast
  • Stoleophæng, 4 stole (til Concept stationær bord og Concept foldebord 140×80 cm)
  • Stoleophæng, 6 stole (til Concept stationær bord og Concept foldebord 180×80 cm)
  • Transportvogn (stabler 25 stole uden polstring, 15 med polstring med/uden armlæn)
  • Sækkevogn (stabler 8 stole uden polstring med/uden armlæn)
  • Akustikdæmpende sko med filt
  • Påsvejset koblingsbeslag (kun til stolen uden armlæn, kun i krom)

 

Mål, Gate Reflect 5200
  • Højde: 84 cm
  • Bredde: 53 cm
  • Sædehøjde: 47,5 cm
  • Sædedybde: 44 cm
  • Sædebredde: 46 cm

 

Mål, Gate Reflect 5200 med armlæn
  • Højde: 84 cm
  • Bredde: 60 cm
  • Sædehøjde: 47,5 cm
  • Sædedybde: 44 cm
  • Sædebredde: 46 cm

 

Mål, Gate Reflect 5270 Counter
  • Højde: 100 cm
  • Bredde: 53 cm
  • Sædehøjde: 64 cm
  • Sædedybde: 44 cm
  • Sædebredde: 46 cm

 

Mål, Gate Reflect 5280 High
  • Højde: 111 cm
  • Bredde: 53 cm
  • Sædehøjde: 75 cm
  • Sædedybde: 44 cm
  • Sædebredde: 46 cm

 

ARKITEKTENS TANKER

”Reflect er en stoleserie skabt med alsidighed og komfort i højsædet. Linjeføringen i stolens næsten papirstynde profil er dikteret af kroppens naturligt organiske form.

Reflect er designet med et minimum af materiale for at opnå en, på alle måder, let stol med optimal støtte. Stolens ryg er forstærket med en kerne af genbrugsplast, som giver Reflect sin ergonomisk korrekte fasthed og sin karakteristiske, men enklesignatur på bagsiden.

På samme måde som skallen, er serien af armlæn designet ud fra komfort og med plastens formfrihed som medie. De afbalancerede former fuldender skallen og lader Reflect indbyde til ophold med åbne arme.

Farvekollektionen tilfører Reflect en ekstra dimension og tager med sine ti farver udgangspunkt i et nutidigt spektrum, der rummer farver som både kan være med til at skabe og imødekomme en eksisterende indretning.

Skallens ydmyge formsprog og silkebløde overflade skaber derfor rammerne for en stol, som passer ind i alle situationer og med ét kan ændre karakter fra beskeden til eksklusiv afhængig af farve-, stel- og polstervalg. Men vigtigst af alt er Reflect en stol, som indbyder til hvil såvel som fordybelse og refleksion med sin sublime komfort.

Reflect er vores bud på en perfekt multifunktionel stol hvor enkelthed, komfort, udseende og pris går op i en højere enhed.”

Thomas Pedersen
Arkitekt, SPARK Design Studio

 

 

Print Friendly, PDF & Email

Yderligere information

Design

Savir Design A/S, Thomas Pedersen